Tag en vinterpause

Begrav dig selv i powder, ikke papirarbejde!

Har du en passion for skiløb og trænger til forandring i en triviel hverdag? Bliv skiinstruktør med jobgaranti hos Snowminds og få en sæson med udfordring, udvikling og uforglemmelige oplevelser for livet!

Snowminds tilbyder dig skræddersyede skiuddannelser på blot få uger. Herefter kan du nyde en hel sæson med undervisning, skiløb og oplevelser for livet. Din sæson udvikler dig på mange parametre blandt andet vil store dele af din uddannelse foregå på tysk og engelsk, ligesom kommunikation med kollegaer og gæster. Herudover vil du få et stort internationalt netværk samt møde mange nye og spændende mennesker.

At blive skiinstruktør åbner et væld af døre og muligheder rundt i hele verden. Det giver dig blandt andet mulighed for, at erhverve nye venskaber på tværs af landegrænser, udforske det smukke landskab og udfordre dig selv.

Østrig bedste skiinstruktører står til din rådighed og vil gennem intens træning raffinere dit skiløb. Uddannelsen er for alle og uanset dit skiniveau før uddannelsen og på få uger vil du kunne undervise i både sneplov og carving-sving. Efter en bestået prøve garanterer Snowminds dig et job hos en af vores mange partnere i 350 forskellige områder. Snowminds giver dig mulighed for at plove gennem powder i stedet for papir.

En sæson som skiinstruktør giver dig ikke blot oplevelser for livet på pisten, men også udenfor. Du kan udfordre dig selv og flytte grænser med en af de mange adventure-aktiviteter eller opleve det charmerende og summende byliv. Dine kollegaer i Danmark vil misunde dig, mens du forkæler dig selv i luksus bjerghytter, spa & wellness, til afterski eller på de mange fantastiske restauranter.

Det bedste af det hele er, at en bestået skiinstruktør uddannelse efterfølgende giver dig muligheden for at vende tilbage eller udforske verden, alt efter behag. Du behøver aldrig mere befinde dig i en triviel hverdag. Hos Snowminds er sæsonen uendelig.

Nadia Brunse

Snowminds arrangerer alt til for dig før afgang. De skaber en følelse af sikkerhed og tryghed, før under og efter rejsen til Østrig. Desuden gav de mig en unik mulighed for at undervise i Afrika! Unikt!

Jacob St. Johann in Tirol

Jeg har både undervist folk fra Sydafrika, Brasilien, Grækenland og Thailand og det var sjovt at se hvor meget de udvikler sig og hvor meget de nyder det. Man bliver glad når man kan se at ens elever gør fremskridt, så hvis du kan lide at arbejde med mennesker og vil have en super udfordring og oplevelser for livet så bliv skilærer hos Snowminds.

Monica - Skilærer Sölden

Jeg har igennem min tid i Sölden oplevet alle mulige former for gak og løjer. Jeg har kørt på, hvad man i hvert fald i Jylland kalder for en røvkælk, hele vejen ned af en lang, sort piste i bælgravende mørke– selvfølgelig(!) med stop før, efter og på halvvejen for at drikke øl og snaps i massevis. Mine ski lod jeg blive dernede. Min telefon er stadig indstillet på tysk. Så ja, sagt med andre ord: Sölden, vi ses til november!

Book a free consultation

Get answers to all your questions!

Book